5F. Korte former, små oplag.

Vores udgivelser

Udgivelser



Johan har det fremragende

- En roman om demens
af Hille Greve

"Gennem 40 år har Hille og Johan skabt et fælles liv, en fælles virkelighed. I medgang, i modgang, med børne­opdragelse, med hverdag, med venner, med tillid og med sammenhold. Men på et tidspunkt begynder den fælles virkelighed at slå revner. Johan begynder at gå tabt. Hille forstår ikke, hvad der sker med hendes mand. Johan forstår det overhovedet ikke."

Hvad stiller du op, når et familiemedlem rammes af demenssygdom? Romanen skildrer, med humor og med alvor, overgangen fra en tryg pensionisttilværelse til et liv med en demensramt ægtefælle. Det er en hjertevarm og hjerteskærende beretning om det at blive ældre, om dårlig samvittighed og om mødet med det danske sundhedsvæsen.

Udgivelsen kan findes, eksempelvis, her eller her
- eller lånes på biblioteket.

H.C. Andersen er død

af Ole Greve

"Der er plads til over 3.000 biler på storcenterets parkeringsplads. Og så er der plads til sutterne i det nordøstlige hjørne, det årlige cirkus i det sydlige hjørne og de jævnlige monstertruckshows i det nordvestlige hjørne. Efter lukketid, langt efter lukketid, bliver her plads til kvarterets jævnlige masseslagsmål."

Udgivelsen kan findes, eksempelvis, her eller her
- eller lånes på biblioteket.

Om os

Forlaget 5F

5F er forlaget fra forstæderne. Vi udgiver skønlitteratur i korte former og i små oplag. Vores ambition er at være eksponent for tilgængelig litteratur af høj kvalitet.

5F er grundlagt i 2022.

Kontakt

Vi glæder os til at høre fra dig...